Smidt ud på bagdel og albuer efter 30 år i det statslige skattevæsen.

Jeg har lige læst den glimrende bog “overmod og afmagt” skrevet af Jørgen Grønnegård Christensen og Peter Bjerre Mortensen.

Bogen kommer med et godt bud på et svar på min titel på denne side “SKAT hvad sker der for dig?”.

Jeg havde fornøjelsen af at modtage undervisning af Jørgen Grønnegård Christensen på min master i offentlig ledelse. JGC var endvidere min vejleder på min afsluttende afhandling.

Den første undervisnings time jeg havde med JGC i et faget “effektiv ledelse i en sparetid” kom JGC med hvad jeg opfattede som en desillusionerende udmelding fra en ældre herre; “Alle beslutninger i offentlig ledelse træffes på baggrund af ønske om magt og egeninteresse”. Vi var mange der følte os støde over at han omtalte offentlig ledelse så primitivt, det handlede selvfølgelig om det offentliges kerneopgaver i samfundet. Jørgens eneste svar til os var “det gælder også for jer!”.

Efterhånden som tiden er gået, har jeg måttet sande, at det selvfølgelig ikke var et surt opstød fra en ældre herre tæt på pensionsalderen, men et forskningsmæssigt faktum fra en meget engageret professer.

For at forstå de beslutninger der truffet i Skatteministeriet  siden centraliseringen for alvor tog fat omkring år 2001, kan det være en hjælp at have Jørgen Grønnegård Christensen budskab i baghovedet.

Mit bud på, hvad der er den primære årsag til at det er gået så galt i SKAT er centraliseringen og samling af magt på relativ få personer. Disse få personer er alle generalist akademiker og bor i København. På den måde vil alle beslutninger blive truffet ud fra interesser der udspringer disse fælles træk.

I sådan en organisationen bliver der hele tiden flere og flere som matcher den øverste ledelses forståelse – akademiker fra København, der ligesom topledelsen, aldrig har været i kontakt med de borgere eller virksomheder der modtager organisationens kerneydelse.

Os fra provinsen med en fagprofessions uddannelse er ikke i høj kurs:-(.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *