Hvad laver jeg nu?

Hvis der er nogen der spekulerer på, hvad jeg har lavet og laver, siden min suspension, så kan jeg fortælle, at jeg i starten (gen)læste rigtigt meget ledelsesteori. Jeg tænkte, at jeg skulle være konsulent/foredragsholder.

Jeg ville ud og fortælle, hvordan vi i SKAT skabte Danmarks historiens største og værste offentlige ledelses skandale. Fortælle, at man blander ingredienserne; centralisering, topstyring, offentlig opgavemonopol, ubegrænset tro på konsulenter og generalist akademikere frem for fagprofessionelle, så får man en meget giftig cocktail.

Jeg ville også gerne fortælle om mine gode erfaringer med offentlig ledelse. Fortælle hvordan man, med viden om behov og motivation, skaber en organisation, hvor trivsel og effektivitet er hinandens forudsætninger. At den største styrke i en offentlig organisation er, at organisationens formål ikke skal fordeles, men kan deles mellem ledelse og medarbejdere.

Jeg nåede dog frem til den erkendelse, at et konsulent job ikke ville give mig mening. Jeg har endnu til gode at se det gode eksempel på, at nogen er blevet en anden og bedre leder efter at have været nogle dage i hænderne på en konsulent. Jeg kunne ikke se for mig, hvordan jeg skulle kunne gøre en positiv forskel, bortset fra måske som ren underholdning.

SKAT er ligeledes det skarpeste eksempel på, at konsulenter ikke har noget at byde på. Havde der bare var en lille forbedring at hente ved brug af konsulenter, ville SKAT, med de eksorbitante beløb der er blevet og bliver brugt på konsulenter, være en meget veldrevet organisation.

Efter at jeg opgav drømmen om at blive konsulent, tænkte jeg at jeg skulle tilbage og være leder i det offentlige – der kunne jeg bruge mine evner meningsfyldt. Alle i min omgangskreds sagde, at det ville blive meget let for mig igen at få et offentligt leder job. Med de resultater jeg havde skabt, og ikke mindst med alle de statslig arbejdspladser der skulle flyttes til yderområderne, ville der være stor behov for min viden og erfaring. Efter adskillige ansøgninger, måtte jeg erkende, at der enten ikke er brug for det jeg står for, eller også er det mystikken om hvorfor jeg røg ud af SKAT, der var i vejen. Jeg opnåede end ikke at blive kaldt til samtale:-).

Sideløbende med mine forsøg på at finde gode sikre lønmodtager jobs, har jeg overvejet at blive iværksætter. Men det at blive iværksætter kræver virkeligt meget. For det første kræver det en god ide, dernæst at man risikerer sin økonomi og endeligt en masse hårde og til tider ydmygende opgaver – som iværksætter må du ud og stå med hatten i hånden.

Og hold da op hvor tingene står i skærende kontrast, når man kommer fra det højere luftlag i en offentlig organisation, og ser de omstændigheder små virksomheder arbejder under. Det er temmelig uhyggeligt at se, hvor meget små virksomheder skal passe på deres økonomi, og hvilke farer det hele tiden lurer for dem i det åbne frie marked. I det perspektiv virker det fuldstændigt vanvittigt, hvor let skatte indtægterne ødsles  bort i det offentlige.

Men det er der jeg er nu. Jeg er iværksætter sammen med min gode gamle barndomskammerat. Mit håb er, at jeg en gang kan komme ud og holde et positivt foredrag under overskriften “fra ridderkors til røv og albuer og op igen”.

Hvis du vil se hvad vi er i gang med at bygge, så kan du se det her:

smaatilsmaa.dk