Smidt ud på bag og albuer uden begrundelse

Kære venner, bekendte og tidligere kollegaer

Efter 30 år i det statslige skattevæsen blev jeg i august 2017, efter et møde med fungerende direktør Karin Bergen i Kundeservice og underdirektør  Henrik Vagner i HR, bedt om at aflevere kort og nøgler.

Siden den dag jeg blev sendt hjem, er der ikke nogen fra SKAT der har kontaktet mig. Ej heller har jeg haft mulighed for at sige pænt farvel til de mange gode mennesker, som jeg løste opgaver sammen med i Amtskatteinspektoratet, ToldSkat og SKAT.

SKAT (Henrik Vagner/Karin Bergen/Kammeradvokaten), har som årsag til min suspension og fyring, henvist til flere forskellige forhold, som alle har vist sig at være fuldstændig grundløse. Alle de forhold der er blevet henvist til, har de senere trukket tilbage. Til sidst havde de kun et falsk vidneudsagn tilbage – en vidne forklaring som blev fremført 4 måneder efter min hjemsendelse, fra et vidne indkaldt af min advokat fra DTS .

Min suspension og fyring hviler således på en falsk forklaring fra en tidligere direktør i SKAT, indkaldt af min advokat fra DTS, fremsat via en Face time forbindelse under det tjenstlige forhør, fire måneder efter min hjemsendelse.

Hvis nogen fortalte mig, at de var blevet disciplinær fyret som tjenestemand efter 31 år, uden at have talt med en overordnet, uden at en overordnet havde lagt navn til afskedigelsen og uden en eksplicit forklaring på, hvad man har gjort forkert, så ville jeg nok tænke – arh kan det nu passe, mon ikke der er blevet givet forklaring, du bare ikke synes du vil fortælle om.

I et forsøg på at blive renset for det karaktermord, der er blevet begået mod mig, har jeg valgt, her på siden, at offentliggøre den anmodning, jeg efter rådgivning fra Folketingets Ombudsmand, har sendt til skatteministeren. Anmodningen redegør for hele forløbet.

Når jeg modtager svaret fra skatteministeren, vil jeg ligeledes offentliggøre svaret her.

Uanset hvor meget jeg ville ønske at lægge sagen og SKAT bag mig, har jeg besluttet, at jeg vil vide om man kan blive disciplinær fyret som tjenestemand, uden at have overtrådt så meget som en adfærdsregel. Jeg har derfor kontaktet DTS og spurgt om de vil støtte mig økonomisk i sagen. Dette afventer jeg også svar på.

Min anmodning kan du læse her, hvis du skulle have interesse i at forstå forløbet.

pdf fil med min anmodning til ministeren

Og lige en lille rettelse – jeg skriver i min anmodning, at Merete Agergaard har skrevet ud til alle i SKAT og forklaret, at jeg var blevet hjemsendt på grund af forhold i mit privatliv. Det er jeg blevet klar over er en fejl, det var Karin Bergen, der skrev denne mail til alle i SKAT. Karin Bergen, har med det ordvalg givet anledning mange spekulationer om, hvad jeg kan have gjort. Netop dét er en stor del af grunden til at jeg offentliggør sagen, så alle kan se at jeg absolut intet forkert har gjort, hverken i mit job eller privat.

Venlig hilsen

John Willemoes Ladefoged

15. november 2018

Jeg har nu modtaget svaret på min anmodning om genoptagelse. Svaret er et afslag, givet af en kontorchef i departementet.

Jeg har spurgt departementet, om Karsten Lauritzen har læst min anmodning. Jeg har fået det svar, at sekretariatet gennemgår ministerens breve og mails, og at sekretariatet har sendt min anmodning til besvarelse i departementets HR afdeling.

Jeg havde selvfølgelig håbet og forventet, at min anmodning ville blive læst af skatteminister Karsten Lauritzen – han er trods alt min eneste overordnet, der har taget stilling til min disciplinære afsked.

Min anmodning til ministeren, er blot sendt til behandling i samme afdeling, som har truffet den afgørelse som jeg klagede over, og dette uden at ministeren har haft mulighed for at se min anmodning.

Afslaget, på min anmodning, begrundes i at jeg ikke er fremkommet med nye oplysninger. Det må jo forstås på den måde, at alle de forhold jeg har nævnt i min anmodning allerede var kendte, da de traf deres afgørelse(r). Min påstand om den falske vidneforklaring, blev afvist med den begrundelse, at jeg ikke havde bevist at vidneforklaringen var falsk. Departementet bekræfter godt nok, at der ikke ligger noget skriftligt notat eller referat om et møde mellem mig og den tidligere direktør.

For mig er det jo et klart bevis på, at et sådant møde aldrig har fundet sted. Hvis jeg skulle have modtaget en tjenstlig ordre om at sælge nogle private anparter, så er der jo notatpligt. Dermed skal der ligge et notat om den meget besynderlige påståede tjenstlige ordre. Der ville selvfølgelig også skulle have været referater fra møder, hvor der blev fuldt op på om ordren var blevet fulgt.

Det, at jeg allerede i min anmodning kunne sige, at der ikke findes noget notat over samtalen, er ligeledes et bevis. Jeg ved, at mødet aldrig har fundet sted. Derfor kunne jeg med sikkerhed og på forhånd vide, da jeg skrev min anmodning, at ministeriet ikke lå inde med et notat om et møde mellem den tidligere direktør og mig.

Det påståede møde er ministeriets væsentligste begrundelse for den disciplinære afskedigelse. Den anden begrundelse er, at jeg har påtaget mig en risiko for interesse konflikt ved, for egne beskattede midler, at investere i anparter for kr. 37.500,-  i min brors IT-virksomhed.

Departementet går derudover ikke i rette med et eneste af mine mange anklager i min anmodning. Dermed bekræfter departementet forløbet som beskrevet i min anmodning.

I forhold til Dansk Told og Skatteforbund, har jeg fået det svar, at de ikke fik tid til at behandle min anmodning om støtte, på seneste møde i hovedbestyrelsen. Det kommer formentlig på et møde engang i december.

Jeg har nu sendt min sag til Folketingets Ombudsmand til fornyet behandling, og til min glæde fået oplyst at sagsbehandlingen er i gang.

11 december 2018

Jeg har endnu ikke hørt fra ombudsmanden, men håber det er et tegn på at de arbejder med sagen. DTS har jeg heller ikke hørt fra.

18 december 2018

I dag har jeg modtaget fra fra min fagforening Dansk Told og Skatteforbund. Svaret var, at de ikke vil hjælpe mig, hverken med intern eller ekstern advokat bistand. Svaret begrundes med, at de ikke mener jeg har store chancer for at vinde en sagen.

Svaret er dog samtidig en beskæftigelse af at forløbet har været som jeg har beskrevet i min anmodning om genoptagelse.

Dansk Told og Skatteforbund accepterer dermed at deres medlemmer kan suspenderes og disciplinært afskediget, uden at have begået nogen former for regelbrud, men alene ved at være passiv investor i anparter for kr. 37.500,-.

Jeg tror der er mange tjenestemænd der skal overveje at få solgt deres aktier omgående.

Det er mig uforståeligt at DTS nu acceptere, at jeg bærer et ansvar for driften af Simsoft Aps, på trods af vedtægter i Simsoft Aps entydigt fremgår selskabets ledelse alene udgøres af min bror. At DTS acceptere, at jeg ved købet af anparter har påtaget mig en interessekonflikt, der kan staffes med den hårdeste straf – disciplinær fyring, er mig også uforstålig. Min bror har, som det fremgår af sagen, gjort alt for at komme i dialog med Inddrivelsen. Derudover var driften i Simsoft Aps vendt, og havde været positiv i alle de seneste 8 måneder inden konkursen.

At Kammeradvokaten skulle have undskyldt for, i forbindelse med indkaldelse af vidner, at have omtalt sagen som en afskedigelsessag, har jeg ikke hørt før. Det jeg husker er, at Kammeradvokaten fortsatte med at omtale sagen, både skriftligt og mundtligt, som en afskedigelsessag, selv om Merete Berdiin påpegede fejlen. I hvert fald er der ingen undskyldning fra Departementet side i deres afslag på min genoptagelse. Der skriver Departementet, at det blot er “den sædvanlige terminologi” fra Kammeradvokaten side og det derfor ikke har haft betydning for sagen.  I  de 31 år jeg har været ansat i Skatteministeriet, har der mig bekendt, ikke været en anden disciplinær afskedigelsessag end min. Forklaringen om, at det blot er sædvanlig terminologi, er en smule at forstå i det lys. DTS forsvarer, med dette og flere andre synspunkter, således modpartens handlinger mere end de selv gør.

Jeg er godt klar over, at en civil retssag formentlig vil give Merete Berdiin problemer i forhold til den vidneforklaring hun aftalte med den tidligere direktør. Men disse konsekvenser er dog meget begrænset, i forhold til de konsekvenser sagen har haft for mig. Og i sidste ende må det vel være medlemmernes interesse, som forbundet skal varetage, uanset om det skulle koste deres advokat en bøde.

Svaret fra DTS kan læses her

Udflytning – manipulation eller tabt demokrati?

I august 2015 annoncerede regeringen, at nu skulle der, som konsekvens af alle skandalerne i SKAT, laves en helt ny struktur, hvor der var tre afgørende mål: 1 udflytning, 2 decentralisering og 3 klar ansvarsplacering.

Det har vist sig at være en meget speciel form for decentralisering, udflytning og klar ansvarsplacering.

Tag feks administrationsstyrelsen, som under stor opmærksomhed blev flyttet til Midtjylland. Her er direktøren kun kommet i lønramme 39. Derudover har man placeret 6 af 9 kontorchefer i Kbh og 2 ud af 2 underdirektører i Kbh – dette selv om det hedder, at Styrelsen er udflyttet til Herning.

Den anden “Styrelse”, Motorstyrelsen, der er flyttet til Ålborg, er det blevet til 1 direktør i lønramme 39, 1 underdirektør og 2 kontorchefer, det er alt hvad der er i den så kaldte ”Styrelse”!

I ”Udviklings- og Forenklingsstyrelsen”, hvor alt system- og procesansvar er placeret (alt styres således fra denne styrelse), er alle lederstillinger placeret i Kbh. 54 kontorchefer, 11 underdirektører, 4 fagdirektører (lønramme 39 svarende til styrelsesdirektørerne i Jylland) og 1 direktør i lønramme 40.

I den anden store Styrelse, ”Skattesstyrelsen”, er stort set alle lederstillinger ligeledes placeret i Kbh centrum. I denne ”styrelse” er der 34 kontorchefer, 11 underdirektører, 4 direktører i lønramme 39 og 1 direktør i lønramme 40 placeret i Kbh.

Ingen af de så kaldte ”Styrelser” har et klart defineret ansvarsområde. Ansvaret for IT, jura, økonomi, vejledning, modtagelse af angivelser og betalinger er alle fælles funktioner. Det betyder, at der aldrig vil kunne placeres et ansvar for de fejl, der fortsat bliver begået.

Det er det der hedder decentralisering, udflytning og klar ansvarsplacering!

Det efterlader mig med et stort spørgsmål – er det regeringen der manipulerer vælgerne eller er det topembedsmændene der manipulerer ministeren? Min fornemmelse er, at det er de centrale topembedsmænd, der ikke ønsker at slippe magten.

Hvad laver jeg nu?

Hvis der er nogen der spekulerer på, hvad jeg har lavet og laver, siden min suspension, så kan jeg fortælle, at jeg i starten (gen)læste rigtigt meget ledelsesteori. Jeg tænkte, at jeg skulle være konsulent/foredragsholder.

Jeg ville ud og fortælle, hvordan vi i SKAT skabte Danmarks historiens største og værste offentlige ledelses skandale. Fortælle, at man blander ingredienserne; centralisering, topstyring, offentlig opgavemonopol, ubegrænset tro på konsulenter og generalist akademikere frem for fagprofessionelle, så får man en meget giftig cocktail.

Jeg ville også gerne fortælle om mine gode erfaringer med offentlig ledelse. Fortælle hvordan man, med viden om behov og motivation, skaber en organisation, hvor trivsel og effektivitet er hinandens forudsætninger. At den største styrke i en offentlig organisation er, at organisationens formål ikke skal fordeles, men kan deles mellem ledelse og medarbejdere.

Jeg nåede dog frem til den erkendelse, at et konsulent job ikke ville give mig mening. Jeg har endnu til gode at se det gode eksempel på, at nogen er blevet en anden og bedre leder efter at have været nogle dage i hænderne på en konsulent. Jeg kunne ikke se for mig, hvordan jeg skulle kunne gøre en positiv forskel, bortset fra måske som ren underholdning.

SKAT er ligeledes det skarpeste eksempel på, at konsulenter ikke har noget at byde på. Havde der bare var en lille forbedring at hente ved brug af konsulenter, ville SKAT, med de eksorbitante beløb der er blevet og bliver brugt på konsulenter, være en meget veldrevet organisation.

Efter at jeg opgav drømmen om at blive konsulent, tænkte jeg at jeg skulle tilbage og være leder i det offentlige – der kunne jeg bruge mine evner meningsfyldt. Alle i min omgangskreds sagde, at det ville blive meget let for mig igen at få et offentligt leder job. Med de resultater jeg havde skabt, og ikke mindst med alle de statslig arbejdspladser der skulle flyttes til yderområderne, ville der være stor behov for min viden og erfaring. Efter adskillige ansøgninger, måtte jeg erkende, at der enten ikke er brug for det jeg står for, eller også er det mystikken om hvorfor jeg røg ud af SKAT, der var i vejen. Jeg opnåede end ikke at blive kaldt til samtale:-).

Sideløbende med mine forsøg på at finde gode sikre lønmodtager jobs, har jeg overvejet at blive iværksætter. Men det at blive iværksætter kræver virkeligt meget. For det første kræver det en god ide, dernæst at man risikerer sin økonomi og endeligt en masse hårde og til tider ydmygende opgaver – som iværksætter må du ud og stå med hatten i hånden.

Og hold da op hvor tingene står i skærende kontrast, når man kommer fra det højere luftlag i en offentlig organisation, og ser de omstændigheder små virksomheder arbejder under. Det er temmelig uhyggeligt at se, hvor meget små virksomheder skal passe på deres økonomi, og hvilke farer det hele tiden lurer for dem i det åbne frie marked. I det perspektiv virker det fuldstændigt vanvittigt, hvor let skatte indtægterne ødsles  bort i det offentlige.

Men det er der jeg er nu. Jeg er iværksætter sammen med min gode gamle barndomskammerat. Mit håb er, at jeg en gang kan komme ud og holde et positivt foredrag under overskriften “fra ridderkors til røv og albuer og op igen”.

Hvis du vil se hvad vi er i gang med at bygge, så kan du se det her:

smaatilsmaa.dk